Regnskaber
Provas har for første gang udarbejdet regnskaber efter årsregnskabsloven for de fire selskaber Haderslev Vand a/s, Haderslev Affald a/s, Haderslev Spildevand a/s og Haderslev Forsyningsservice a/s. Regnskaberne er godkendt af selskabernes bestyrelser og ejeren (Haderslev Kommune) på generalforsamlingerne afholdt henholdsvis 27. april og 10. maj 2011.
Årsregnskaberne indeholder oplysninger om indtægter og udgifter til drift og vedligehold, men giver ikke et billede af de midler, der er anvendt til investeringer.
Selskaberne Haderslev Vand a/s, Haderslev Affald a/s og Haderslev Spildevand a/s er underlagt princippet "Hvile i sig selv". Det betyder, at selskabernes indtægter og udgifter skal være i balance.
I 2010 havde de tre selskaber en samlet indtægt på kr. 196,3 mio. Heraf blev der samlet investeret for kr. 80 mio. i blandt andet separatkloakering, renovering af kloakledninger og produktionsanlæg, nytilslutninger, byggemodninger og erhvervsudstykninger. Desuden udgør de samlede omkostninger for drift, vedligehold og administration kr. 121,1 mio.
De penge, der er opkrævet hos vores kunder er altså til fulde blevet anvendt til de formål, som de er opkrævet til.
Du kan få et overblik over de samlede indtægter, udgifter til drift og vedligehold samt investeringer for hvert af de tre selskaber:
Haderslev Vand a/s
Haderslev Affald a/s
Haderslev Spildevand a/s
Årsregnskabet for Haderslev Forsyningsservice a/s viser et overskud på tkr. 731, som overføres til egenkapitalen.
Se regnskaberne for de fire selskaber her:
Regnskab for Haderslev Vand a/s
Regnskab for Haderslev Affald a/s
Regnskab for Haderslev Spildevand a/s
Regnskab for Haderslev Forsyningsservice a/s
Læs mere om regnskaberne:
Den udsendte pressemeddelelse
Temaside i Jyske Vestkysten 11.05.11