- Vi henter ikke de gamle beholdere før du har fået de nye leveret.
- Mangler du de grønne poser til madaffald, kan det skyldes at du ikke har fået leveret beholderen til mad og restaffald.
- Nye tømmedatoer: Du kan se den nye tømmekalender her.
- Når vi henter de gamle beholdere, tager vi både beholder og indhold med.
Farligt affald
Farligt affald kan skade miljøet, hvis det ikke bliver sorteret og håndteret korrekt. Farligt affald er f.eks. batterier, olie, kemikalier, maling, spraydåser, elpærer og mindre elektroniske apparater. Farligt affald skal afleveres på genbrugspladsen.
Den gule kasse til farligt affald
Du kan også få en gul kasse til at indsamle det derhjemme. Hent den på genbrugspladsen. Når kassen er fyldt eller vejer 12 kg, sætter du den oven på en af de øvrige beholdere når disse skal tømmes. Så tager skraldemanden kassen med og sætter en ny.
I kassen er en plastpose, som affaldet skal lægges i for at holde kassen ren. Der er også en lille papboks til batterier. Sorter venligst de forskellige emner hver for sig og gerne i pose. Brug kassen til følgende:
- Olie- og kemikalieaffald: Gift, olieprodukter, spraydåser, maling, printer- og blækpatroner, opløsningsmidler, skrappe rengøringsmidler og kosmetik.
- Lyskilder: Sparepærer og halogenpærer.
- Småt elektronik: Mobiltelefoner, kameraer, el-værktøj, andre små el-apparater, elektrisk legetøj, mindre husholdningsapparater.
- Batterier: Alle former for batterier i klar plastpose og fyldte batteripapbokse.
Hvis du har sat din gule kasse ud, men den ikke bliver byttet, kan det skyldes at skraldebilen ikke har haft flere tomme gule kasser tilbage. Bilerne har nemlig kun plads til 12 kasser i alt. Der er ikke andet for end at prøve igen ved næste tømning.
Medicin og kanyler
Medicin skal afleveres på apoteket. Kanyler må ikke blandes med hverken restaffald, genbrug eller farligt affald. En gratis kanyleboks kan hentes på genbrugspladserne eller på apotekerne. Når boksen er fyldt, kan den byttes til en tom.
Placering af kassen
Hjælp skraldemanden, og placer kassen korrekt.
Priser
Se de aktuelle priser for affald her.
Affaldsregulativ
Se affaldsregulativet for husholdningsaffald her.
Se affaldsregulativet for erhvervsaffald her.