{{result.Title}}

{{result.Breadcrumb}}

Vi fandt desværre ingen resultater for: "{{$ctrl.query}}"

Se alle resultater

GenbygVojens

GenbygVojens er navnet på vores forsøg med cirkulær økonomi på genbrugspladsen i Vojens. Det handler nemlig om genbrug af byggematerialer – og du kan gøre en rigtig god handel.

I butikken sælger vi alle de gode, brugte byggematerialer, vi får ind på vores genbrugspladser, til en rigtig god pris. Det gør vi for at holde materialerne i cirkulation så længe som muligt. Det er nemlig meget bedre for både økonomien og klimaet, når vi kan genbruge direkte frem for at skulle forarbejde dem, for at de kan blive genanvendt.

Du kan selv aflevere

Har du byggematerialer til overs fra et byggeprojekt, eller kan andre få gavn af det, du ikke længere selv bruger, så vil vi meget gerne have det indleveret på genbrugspladserne.

Du kan for eksempel aflevere - eller være heldig at finde:

  • Værktøj og maskiner, der virker
  • Beslag, søm og skruer
  • Fliser og mursten uden mørtel
  • Alle former for godt træ
  • VVS-artikler – vaske, toiletter, rør, slanger mv.
  • El-artikler og udendørs-belysning. Kabler, stikkontakter mv.
  • Havemøbler i træ eller sten
  • Læder fra eksempelvis sofaer
  • Hobby- og fritidsartikler, eksempelvis fiskestænger, bordgrill, snobrødspinde

Butikkens åbningstider

Tirsdag kl. 11-15.
Torsdag kl. 13-17.
Lørdag i lige uger kl. 11-13.

     

Mere genbrug på genbrugspladsen

Det første år GenbygVojens var åbent, blev der indleveret 90 tons til direkte genbrug af diverse byggematerialer. Det svarer til omtrent 15 afrikanske hanelefanter.

Det er godt gået! Det gør en forskel for vores klima og vores natur, når vi kan holde materialerne i cirkulation i stedet for at brænde dem af.

Hellere genbrug end genanvendelse

Det gør også en forskel, hvad der sker med tingene, efter de er afleveret på genbrugspladsen. En meget stor del bliver genanvendt, hvilket betyder, at de bliver neddelt og forarbejdet for at blive til nye produkter. Det kræver både ressourcer og energi. Kan man i stedet genbruge tingene direkte, for eksempel ved at købe noget brugt, er det både en økonomisk og en klimamæssig fordel.

Forsøg med cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er en økonomisk model, der handler om at sikre, at affald bliver set som ressourcer – ressourcer, der skal forblive i cirkulation så længe som overhovedet muligt. Det mindsker klimaaftrykket og er med til at spare på vores begrænsede råstoffer.

Genbrug er derfor langt at foretrække frem for genanvendelse, når det ses ud fra modellen om cirkulær økonomi. Det vil vi gerne have endnu mere af på vores genbrugspladser.