{{result.Title}}

{{result.Breadcrumb}}

Vi fandt desværre ingen resultater for: "{{$ctrl.query}}"

Se alle resultater

Sommerhuse - ændring af tømmefrekvens

Da den nye tømningsordning for affald- og genbrugsbeholdere blev indført i sommeren 2022, var udgangspunktet at alle sommerhuse skulle have tømning hele året. Nu har du mulighed for at tilbyde en mere fleksibel ordning.

Nu kan du vælge mellem følgende ordninger for rest- og madaffaldsbeholderen:
Bemærk at priserne er årlige og indeholder både grundgebyret og tømningsgebyret.

  • A) Tømning hele året hver 14. dag
    • Pris for 240 L beholder: 2.640 kr.
    • Pris for 370 L beholder: 2.860 kr.

  • B) Tømning hele året hver 14. dag, plus ugetømning fra uge 18 til uge 36.
    • Pris for 240 L beholder: 2.841 kr.
    • Pris for 370 L beholder: 3.126 kr.

  • C) Tømning i sommerhalvåret (uge 13-43) hver 14. dag
    • Pris for 240 L beholder: 2.425 kr.
    • Pris for 370 L beholder: 2.574 kr.

  • D) Tømning i sommerhalvåret (uge 13-17 og 37-43) hver 14. dag, plus ugetømning fra uge 18 til uge 36.
    • Pris for 240 L beholder: 2.626 kr.
    • Pris for 370 L beholder: 2.691 kr.

Bemærk at vælger du tømning i sommerhalvåret (løsning C eller D), bliver genbrugsbeholdere også kun tømt i denne periode. Dette vil ske en gang om måneden.

Laver man ikke aktivt en ændring, vil beholderen blive tømt som nu – løsning A.

Er du tilknyttet en miljøstationsordning?

Er du på nuværende tidspunkt tilmeldt en miljøstation, har du ikke mulighed for at vælge en beholder, men du kan stadig vælge mellem de fire ovenstående ordninger.

Hvordan vælger du?

Du vælger ved at udfylde formularen på dette link.
Har du spørgsmål eller udfordringer kan du altid skrive til info@provas.dk, eller ringe til kundeservice på 73 520 520 mandag til torsdag kl. 9-15 og fredag kl. 9-12.