{{result.Title}}

{{result.Breadcrumb}}

Vi fandt desværre ingen resultater for: "{{$ctrl.query}}"

Se alle resultater

Første spadestik på ny genbrugsplads

Så er vi i gang med byggeriet af Ressourcecentrum Haderslev! Tirsdag d. 15. december var der første spadestik på vores nye og topmoderne genbrugsplads, der skal afløse Haderslev Genbrugsplads på Fjordager Bakke.

Det var Jesper Chrestensen, direktør for entreprenørfirmaet Otto Chrestensen, der stod for spadestikket sammen med Provas’ bestyrelsesformand, Thies Mathiasen, som i øvrigt benyttede en genbrugsspade fundet på genbrugspladsen i Haderslev til formålet.

Cirkulær økonomi og mere genbrug

Og direkte genbrug er netop, hvad der kommer i højsædet, når Ressourcecentrum Haderslev efter planen står færdig om et år. Indretningen af pladsen skal nemlig understøtte udviklingen af cirkulær økonomi. Blandt andet vil pladsen give mulighed for en langt højere grad af direkte genbrug, end genbrugspladserne giver mulighed for i dag.

Dobbelt så mange containere

Samtidig kan brugere af pladsen glæde sig til god plads og mindre trængsel, når de får dobbelt så mange containere at sortere i. Ressourcecentrum Haderslev vil nemlig lægge asfalt til 40 containere, mens den nuværende genbrugsplads på Fjordagerbakke kun har plads til 20.

Vejledning og undervisning

Undervisning og mere vejledning om sortering bliver også en integreret del af Ressourcecentrum Haderslev. Allerede nu samarbejder vi i Provas med et par folkeskoler om at få udarbejdet undervisningsmateriale med udgangspunkt i cirkulær økonomi, så den nye plads kan lægge praktiske rammer til undervisningen i genbrug og genanvendelse.

Det var direktør Jesper Chrestensen fra entreprenørfirmaet Otto Chrestensen og Provas’ bestyrelsesformand Thies Matthiesen, der stod for første spadestik på Ressourcecentrum Haderslev. Fra venstre: Søren Rishøj Jakobsen, Benny Bonde og Ole Bang Jensen fra Provas’ bestyrelse. Jesper Chrestensen fra Otto Chrestensen og bestyrelsesformand Thies Mathiasen.
Det var direktør Jesper Chrestensen fra entreprenørfirmaet Otto Chrestensen og Provas’ bestyrelsesformand Thies Matthiesen, der stod for første spadestik på Ressourcecentrum Haderslev. Fra venstre: Søren Rishøj Jakobsen, Benny Bonde og Ole Bang Jensen fra Provas’ bestyrelse. Jesper Chrestensen fra Otto Chrestensen og bestyrelsesformand Thies Mathiasen.