{{result.Title}}

{{result.Breadcrumb}}

Vi fandt desværre ingen resultater for: "{{$ctrl.query}}"

Se alle resultater

Forbrugervalg til bestyrelsen afgjort

De to forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer til Provas Vand og Spildevand er fundet

Forbrugervalget til bestyrelsen for Provas Vand og Spildevand er nu afgjort. De to forbrugervalgte skal nu være med til at sikre kvalitet, effektivitet og forsyningssikkerhed i Haderslev Kommune.

I starten af efteråret har der været valg til bestyrelsen for Provas Vand og Spildevand, og hele fem kandidater stillede op. Kun de to kandidater, med flest stemmer, kunne få plads i bestyrelsen. Nu har forbrugerne stemt på deres favorit og stemmerne er blevet talt op.

308 forbrugere har gjort deres indflydelse gældende, ved at stemme på én af de fem håbefulde kandidater. Og her fik Jan Gilling Timmermann og Sune Hald flest stemmer med hhv. 44 og 19 procent.

Jan Gilling Timmermann er senioringeniør og har i sit professionelle virke arbejdet en hel del med vand- og spildevandsprojekter. Sune Hald er uddannet civilingeniør i miljøteknik og har ligeledes lang erhvervserfaring indenfor området.

Hos Provas ser adm. direktør Esge Homilius frem til samarbejdet.

- Vi glæder os til at byde Sune og Jan velkommen i bestyrelsen. Det er to fagligt stærke forbrugerkandidater. De har begge personlig interesse i området og et stort branchekendskab, siger Esge Homilius, adm. direktør i Provas.

Jan Gilling Timmermann og Sune Hald indgår begge i bestyrelsen fra og med 1. januar 2022.

FAKTA
To forbrugerrepræsentanter vælges for en 4-årig periode. Bestyrelsen holder ca. 5 møder om året og ét seminar. Valgperioden starter 1. januar 2022.

Der gives et årligt vederlag på ca. 26.000,- kr. for at sidde i bestyrelsen. Alle nyvalgte vil gennemgå et introduktionsforløb og komme på kursus i bestyrelsesarbejde.

Stemmefordelingen i 2021
De 308 stemmer fordeler sig således: Jan Gilling Timmermann 44 procent, Sune Hald 19 procent, Gunnar Asmussen 15 procent, Poul Markussen Jensen 13 procent og Søren Rishøj Jakobsen 8 procent.