Ny henteordning for asbest
Fra 1. april er det muligt at få hentet dit asbestaffald hjemme på adressen.
25. april 2023
Nu er det muligt for private husstande i Haderslev Kommune, at
bestille en bigbag (sæk) til afhentning af asbestplader.
Sådan gør du:
- Hent en bigbag på genbrugspladsen. En sæk kan rumme maks. 1 ton asbestplader, ca. 20 kg pr. eternitplade.
- Fyld asbestpladerne i sækken. Stropperne skal være øverst og sækken forsvarligt lukket. En overfyldt sæk tages IKKE med.
- Placer din sæk korrekt. På fladt underlag højst 5 m fra fast 3,6 m bred kørevej, 2 m frirum omkring sækken og 8 m frihøjde over sækken.
- Bestil afhentning. Ring til Provas på 73 520 520. Kranbilen henter din asbestsæk på hverdage i tidsrummet kl. 7-17. Bemærk, at der kan gå 30 arbejdsdage fra du bestiller, til de henter.
Har du brug for mere end én bigbag, skal du først anmelde dit affald på www.bygningsaffald.dk.