Tour de France i Haderslev

Hos Provas satte vi spot på touren den 3. juli 2022.

3. juli 2022

Cykelrytter i Haderslev
Cykelrytter Magnus Cort passerer det hvide vandtårn. Foto: Haderslev Kommune

Hos Provas hyldede vi Tour de France i Danmark, ved at stille vores hvide vandtårn til rådighed for en bjergprikket sommerbeklædning.

Du kan se vores prikkede vandtårn ved omkørselsvejen Christian X’s Vej i Haderslev Nord. Her stod det klar til at tage imod rytterne på den 3. etape af Tour de France i Danmark.

Prikkerne vil bestå resten af sommeren – hvis du ikke lige nåede forbi Haderslev før touren eller under touren.

Fun facts:
Idéen til prikkerne på tårnet opstod i Tour-udvalget i Haderslev Kommune.

Provas ejer tårnet, kommune ejer prikkerne.

Prikkerne har en diameter på 135 cm.

Det tog knap 5 timer for det lokale firma BW & Madsen Skilte at sætte dem op.

Det var firmaets to eneste ikke-højdeforskrækkede, der måtte stige til vejrs for at sætte spot på tårn og tour.

Efter Magnus Corts erobring af den polkaprikkede bjergtrøje på 2. etape, var BW & Madsen hurtige til at få en særlig hyldest til bornholmeren på tårnet.

Sikken en fest det var!