PVC skal graves ned

Sommerens legetøj kan sjældent genanvendes. Læs her hvordan du kasserer det korrekt.

Barn hopper i vandpyt

Det siges, at aktiviteter ude er sundt for sjælen.

Det er bare ikke altid sundt for miljøet.

VIDSTE DU ...

  • Badebolde
  • Hoppeborge
  • Luftmadrasser
  • Badedyr
  • Gummistøvler
  • Regntøj
  • Haveslanger

... er oftest lavet af blødt PVC.

Til nedgravning

Blødt PVC er blødt fordi det indeholder blødgører, typisk ftalater.

PVC kan ikke genanvendes. Det er også svært at behandle på almindelige forbrændingsanlæg, da det frigiver klorgasser og dioxiner. Disse gasser er meget giftige og skal håndteres inden de slipper med røgen ud i naturen.

Hvis dine gummistøvler eller badedyr er i stykker, skal du derfor altid aflevere tingene på genbrugspladsen til nedgravning.

Kan dine ting stadig bruges, så giv dem hellere videre til nogle andre.

Dekorativ

Undgå at købe PVC, kig efter 3-tallet

Det er dyrt for miljøet og for økonomien, når vi må grave vores ting ned.

Skal du ud at købe nyt badeudstyr eller nye gummistøvler, så undersøg altid produktets indhold først. 

Kig efter en trekant med et 3-tal indeni. Det betyder, at produktet indeholder PVC.

Plast genbrugsmærke 3 PVC

Vælg PE-plast

Et godt alternativ til PVC er PE-plast. Det er lige så blødt, men kan til gengæld genanvende.