Åbent hus den 14. juni

Kom med på opdagelse, lørdag den 14. juni fra kl. 10.

Nysgerrig på hvordan vi sikrer dig rent drikkevand og korrekt håndtering af dit spildevand og affald?

Nu har du igen mulighed for at komme med bag om nogle af vores ekstremt tekniske anlæg, som hver dag arbejder for din forsyningssikkerhed.

Et anderledes "åbent hus"

Kom med direktøren på cykeltur. Som noget helt nyt tilbyder vi dig at komme med på to oplysende cykelture, med direktøren som guide.

Af mere traditionel art har du også mulighed for små guidede gåture rundt på vandværket, renseanlægget, genbrugspladsen og i Forsyningshuset.

Dekorativ

Åbent hus er gratis at deltage i, og kræver ikke tilmelding.

Se programmet herunder.

Mad og drikke

Husk egen drikkedunk til cykelturen.

Ved forsyningshuset er der varme hotdogs og ansigtsmaling til ungerne fra kl. 12 og på genbrugspladsen serverer vi kaffe, te, kage og juice fra kl. 14.

Kom med på guidet cykeltur

Spænd hjelmen, fyld dunken og spring på en anderledes cykeltur rundt i din by.

Vælg mellem to ture, eller deltag i dem begge.

Der vil være masser af spændende stop undervejs, hvor vi fortæller om hvordan dimsen vi kigger på binder os sammen.

Vi cykler i et roligt tempo, så hele familien kan være med.

Dekorativ

Tur 1: Vandets vej, kl. 10-13

Turen er ca. 10 km.

Vi følger vandet i dets kredsløb. Blandt andet kommer vi forbi vandværk, vandboring, pumpestation, regnvandsbassin og renseanlæg.

Mødested: Favrdal Vandværk, H.A. Brorsons vej 4, Haderslev.

Tur 2: Fra affald til ressource, kl. 13:30-15:30

Turen er ca. 5. km.

Vi følger affaldet på dets rejse. Blandt andet kommer vi forbi beholdere, miljøstation, skraldebil, GenSkab og genbrugsplads.

Mødested: Provas, Fjordagervej 32, Haderslev.

HUSK

Fyldt vanddunk og cykelhjelm.

Åbne faciliteter

Rundvisninger hver halve time.

Dekorativ

Favrdal Vandværk kl. 10-12

Hvordan sikrer vi dig, at dit vand er rent og velsmagende?

Adresse: H.A. Brorsons Vej 4, Haderslev

Forsyningshuset og Haderslev Renseanlæg kl. 12-15

Hvordan sikrer vi os, at byens spildevand er ordentligt renset?

Normalt er kontorerne lukket land, men i dag kan du se Forsyningshuset indefra.

Adresse: Fjordagervej 32, Haderslev

Bemærk: Der er pølsevogn og ansigtsmaling.

Haderslev Genbrugsplads kl. 14-15:30

Var du ikke med til åbningen af genbrugspladsen, har du nu atter mulighed for at komme med bagom.

Adresse: Knavvej 6, Haderslev

Bemærk: Der er kaffe, te, juice og kage.

HUSK

En lun trøje, når du besøger vandværket.