God økologisk tilstand i Haderslev Fjord

Ligesom mange andre danske fjorde gisper også Haderslev Fjord efter ilt.

Hvad der er den præcise årsag til iltmanglen, skal et storstilet samarbejde mellem Provas, kommune og det lokale landbrug søge at belyse.

Med et væld af vandmålinger og -analyser er det håbet at finde nye tekniske løsninger til at rette op på fjordens tilstand. Både så biodiversiteten og livet i fjorden bedres markant, men også på en måde hvor landbruget fortsat kan være konkurrencedygtigt.

Forventningen er, at resultaterne af det ambitiøse vandmiljøprojekt kan udbredes til mange andre danske fjorde allerede inden for et par år.

Folketingspolitikere på besøg
Anni Matthiesen (MF, V) og Karina Lorentzen Dehnhardt (MF, SF) på besøg i Haderslev om projektet.

Derfor er vi med

I Provas har vi allerede igangsat tiltag til at mindske risikoen for overløb til fjorden samt til at rense spildevandet fra Haderslev by endnu bedre. Men det alene kan ikke løse udfordringerne.

Inga Lykke, bestyrelsesformand i Provas, påpeger derfor, at det er yderst vigtigt, at Provas er med i samarbejdet.

Årsagerne til, at vores fjorde er i kritiske tilstande, er mange og kalder af den grund også på handling fra flere kanter. Det kræver en mere omhyggelig overvågning både af de danske fjorde, som af det vand der udledes til dem.

Afsæt for nye og bedre tiltag

Det første, borgerne omkring fjorden, søerne og oplandet ved Haderslev vil opleve er, at der vil blive foretaget målinger af vandkvalitet og næringsstoffer med en meget højere detaljegrad end hidtil. Målingerne skal danne afsæt for, hvilke nye tiltag der skal iværksættes i området.

Følg link for at komme til SEGES og deres film om projektet.

Dekorativ
Indslag i TVSyd Nyheder den 13. august 2024.

Klik her for at se et indslag om projektet i TVSyd.
Indslaget omkring fjordene begynder 3 minutter inde i udsendelsen og særligt for Haderslev Fjord 8 minutter inde.

Måske er du også interesseret i

Image added

CSR i Provas

Hos Provas tager vi vores sociale ansvar alvorligt. Derfor har vi naturligvis også en CSR-politik.

CSR i Provas
Image added

Klimaprojekt Jomfrustien

Klimasikring hånd i hånd med byforskønnelse i Haderslev midtby.

Klimaprojekt Jomfrustien