{{result.Title}}

{{result.Breadcrumb}}

Vi fandt desværre ingen resultater for: "{{$ctrl.query}}"

Se alle resultater

Undgå frostsprængte rør og vandmålere

Det er dit ansvar at beskytte din vandmåler og din boligs vandrør

Vi har cirka 12.000 vandmålere ude hos kunderne. Desværre sidder nogle af vandmålerne lidt udsat i vinterhalvåret, for eksempel i sommerhusområder eller i uopvarmede udhuse eller garager. Det kan give en grim overraskelse, når frost bliver afløst af tøvejr.

Ansvaret for at undgå frostsprængning og efterfølgende vandspild ligger hos kunderne. Så har du en udsat vandmåler, kan du spare mange penge ved at forebygge.

Når frosten sætter ind, er det en god ide, at kigge til din vandmåler. Find ud af, hvor den er. Hvis den er placeret udsat, skal du have sikret den. Hvis det ikke er gjort godt nok, risikerer du, at vandinstallationerne fryser, og så fosser vandet ud, når det bliver tøvejr igen.

Det kan blive en dyr fornøjelse, for det fremgår tydeligt af Provas Drikkevandsregulativ, at kunderne selv hæfter for vandspild som følge af frostskader. Ud over vandspildet vil det være nødvendigt at skifte vandmåleren, ligesom installationerne kan være ødelagt, og man kan have fået en vandskade.

Du kan dog også have glæde af at kigge til dine vandinstallationer, inden Kong Vinter ankommer.